Her er en rigtig klassiker, som aldrig går af mode. Cardiganen er strikket i den bløde PIMABOMULD der er kabelspundet og derfor velegnet til at strikke sømandsbobler i. Du kan også vælge at strikke den i den bløde superwashbehandlede merinould.
PRAKTISK INFO:
Størrelse i cm: 56 (62) 68 (74) 80 (86) 92 (98) cm.
Størrelse i alder: 2 (4) 6 (9) 12 (18) mdr 2 (3) år.
Den færdige models brystvidde: 48 (51) 54 (57) 60 (62) 65 (68) cm.
Modellens længde: 20 (23) 25 (27) 30 (33) 34 (36) cm.
Garn: PIMABOMULD (100% bomuld) fra CaMaRose
Garnalternativ: Yako (100% merinould, superwashbehandlet) fra CaMaRose
Garnforbrug: 2 (2) 2 (2) 3 (3) 3 (3) ngl Pimabomuld.
Til denne model er anvendt Turkisblå.
Vejledende strikkepinde: Jumperpinde nr. 2,5 og 3 og rundpind nr. 2,5 (40 cm),
Desuden skal du bruge:
Knapper: 5 (5) 5 (5) 6 (6) 6 (6) knapper 10 mm.